Kvalitet

Når du køber dine blomster i Skibelund Gartneri kan du altid være sikker på friske og sunde varer, dvs. planter som opbevares under optimale forhold.
Mange planter produceres i gartneriet fra småplantestadiet, andre planter købes hjem direkte fra danske gartnerier og grossister, hvorfra vi har flere ugentlige leverancer.


Når den færdige plante er klar til salg i butikken, har den været udsat for et minimum af stress. Det vil sige, at planten i vækstperioden og under eventuel transport har haft optimale forhold med hensyn til lys, vand, næring og temperatur.

Vore afskårne blomster opbevares i kølerum efter klargøring. Afskårne blomster snittes altid ved modtagelse, så de har optimal mulighed for at suge vand – det sikrer bedre holdbarhed.